Mad og drikke efter behov
Raske og aktive ældre, der ikke er i ernæringsmæssig risiko, skal som udgangspunkt følge normalkosten.
Ældre med manglende appetit, der er i risiko for underernæring, skal have energi- og proteinrig kost.
Fra 70-års alderen anbefales et tilskud af D- vitamin på 20 µg samt kalciumtilskud på 800-1000 mg for at forebygge knogleskørhed. Alle ældre på plejecenter uanset alder anbefales samme tilskud.
Ernæringsspil
Prøv vores ernæringsspil, som giver dig og dine kolleger mulighed for på en ny og mere legende måde at spille jer frem til den gode ernæring for borgeren – evt. sammen med borgeren.
Energi og energibehov
Alle mennesker har behov for energi. Mængden af energi, der er behov for, varierer meget.
Den enkeltes energibehov er blandt andet afhængig af:
- Alder
- Højde
- Vægt
- Fysisk aktivitet
- Evt. sygdom
Der findes flere formler til beregning af energibehov.
Denne oversigt kan give dig et godt overblik:

Skemaet er udviklet af Sundhedsstyrelsen og findes på side 43 i denne vejledning.
Gennemfør vores korte 10 minutters e-læring om basal stofskifte og næringsbehov her.
Ældre over 70 år har et øget behov for protein.
15-20 % af den energien i maden skal komme fra protein. Det svarer til et indtag på 1,2-1,5 gram protein pr. kg kropsvægt pr. dag.
Raske funktionsdygtige ældre bør bevare normalvægten og dermed et BMI mellem 18,5 og 25. Der er ikke evidens for, at ældre trives bedre med et højere BMI.
BMI alene er ikke velegnet til at vurdere ernæringstilstanden hos ældre. Dette skyldes aldersforandringer såsom ændring af kropssammensætningen, og at det er vanskeligt at fastlægge højden, da mange falder lidt sammen i ryggen med alderen.
Derfor kan EVS (ernæringsvurderingsskema) med fordel anvendes alene eller sammen med den ældres BMI til vurdering af den ældres ernæringstilstand. Læs mere op EVS og tidlig opsporing her.
Raske ældre skal følge normalkosten med den anbefalede måltidsfordeling.
Kulhydrat, fedt og protein er makronæringsstoffer, som indeholder energi, der er livsnødvendigt for kroppen.
De tre forskellige makronæringsstoffer indeholder forskellige mængder energi:
- 1 g protein indeholder 17 kJ eller 4 kcal
- 1 g kulhydrat indeholder 17 kJ eller 4 kcal
- 1 g fedt indeholder 37 kJ eller 9 kcal
Udover de 3 livsnødvendige makronæringsstoffer, findes et 4. makronæringsstof. Det er alkohol, som også indeholder energi:
- 1 g alkohol indeholder 29 kJ el. 7 kcal
Læs Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol her.
Prøv vores 10 minutter korte e-læring om basal ernæring og makronæringsstoffer her
Kulhydrater
Kulhydrater kan inddeles i følgende kategorier:
Simple kulhydrater
Simple kulhydrater er sukkerarter, som især findes i:
- Sukkersødede drikke
- Slik
- Cornflakes
- Mælkeprodukter
- Frugt
Komplekse kulhydrater
Stivelse er et komplekst kulhydrat, som især findes i:
- Kartofler
- Ris
- Pasta
- Rugbrød
- Franskbrød
- Gryn
Kostfibre hedder en anden kategori af komplekse kulhydrater, som især findes i:
- Havregryn
- Rugbrød
- Grove grøntsager
- Tørrede bælgfrugter, som ærter, bønner og linser.
Hvordan bruger kroppen kulhydrater?
Kulhydrater optages via tarmen og omdannes til glukose, som er kroppens vigtigste energikilde. Alle celler kan nemlig forbrænde glukose. I muskler og leveren oplagres glukosen i glykogendepoter, som kan frigives ved behov. For diabetikere er det specielt vigtigt at være opmærksom på fødevarer med mange kulhydrater.
Se mere på diabetesforeningens hjemmeside.
Fedt
Fedt er madens mest koncentrerede energikilde. Ældre med lille appetit har derfor godt af at spise fedt, da de, ved selv små portioner, får en masse energi. Fedt kan inddeles på følgende måde:
Mættet fedt, som hovedsageligt findes i:
- Mælk
- Ost
- Smør
- Kød
- Kødpålæg
- Fast margarine
- Kokosolie
Umættet fedt, som hovedsageligt findes i:
- Planteolier
- Oliven
- Avocado
- Nødder
- Fisk
Protein
Proteiner er kroppens byggesten, som er nødvendige for den løbende opbygning og genopbygning af celler, væv og muskler. Derudover er protein afgørende i produktionen af hormoner, enzymer og immunforsvaret.
Proteiner findes især i:
- Kød
- Fisk
- Bælgfrugter
- Mælkeprodukter
- Æg
Proteinbehov
En rask person under 70 år har brug for 0,83 g protein pr. kg legemsvægt om dagen.
En rask person over 70 år har brug for 1,2 g protein pr. kg legemsvægt om dagen.
Behovet for protein kan dog ændre sig ved sygdom. Derfor er det vigtigt at foretage en individuel vurdering af proteinbehovet.
Normaltspisende
Er beboeren rask og normaltspisende, skal maden sammensættes, så energien fordeles ca. på følgende måde:
- Kulhydrat: 45-60 E%
- Protein: 10-20 E%
- Fedt: 25-40 E%
Den normaltspisende får altså hovedparten af energien fra kulhydrater, som overvejende skal være i form af grove fiberrige produkter som groft brød, grove grøntsager og frugter. Normaltspisende anbefales at følge De officielle Kostråd.
Småtspisende
Er der derimod tale om en småtspisende eller en underernæret beboer, anbefales følgende energifordeling:
- Kulhydrat: 30-35 E%
- Protein: 15-20 E%
- Fedt: 50 E%
Den småtspisende får altså hovedparten af sin energi fra fedt. Det er vigtigt at minimere indtaget af kostfibre. Samtidig er andelen af protein øget.
Derudover er det en god idé at give et tilskud af vitamin- og mineraltablet dagligt.
Nogle gange opgøres energi i kcal (kalorier). Andre gange opgøres det i kJ (kilojoule).
Det er to forskellige måder at tælle energiindholdet på, som godt kan forvirre, og derfor ikke skal blandes sammen.
Forholdet mellem kcal og kJ er:
- 1 kcal = 4,184 kJ
- 1 kJ = 0,24 kcal
- 1 MJ = 1.000 kJ
- 1.000 kcal = ca. 4,2 MJ
Når vi tager en bid mad, sætter vi gang i en lang række processer i kroppen.
Resultatet er, at vores krop får energi og byggesten til at genopbygge sig selv.
Film forklarer fordøjelse på 2 minutter
Vil du vide præcis, hvordan det foregår, så brug 2 minutter på at se filmen om fordøjelsen fra Patienthåndbogen.
Den forklarer det hele.
Hvad er forskellen på fedt, protein og kulhydrat? Hvad er deres funktion i kroppen, og hvor meget har vi brug for?
Spørgsmål som disse besvarer dette korte e-læringsmodul, som varer ca. 9-10 minutter at gennemføre. Via korte videoer får du viden om makronæringsstofferne og hvorfor vi har behov for den rette sammensætning, for at holde os sunde og raske.
E-læringen er en del af et større e-læringsforløb, der handler om ernæring i genoptræning.

Normalkost - mad til raske
Raske voksne mennesker, der ikke er i ernæringsmæssig risiko, skal spise efter principperne i normalkosten.
Fra 70-års alderen anbefales et tilskud af D- vitamin på 20 µg samt kalciumtilskud på 800-1000 mg for at forebygge knogleskørhed. Alle ældre på plejecenter uanset alder anbefales samme tilskud.
Helt overordnet skal raske ældre følge de officielle kostråd, som er:
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Følger raske voksne mennesker kostrådene, får de tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler gennem kosten. Spiser de desuden efter deres aktuelle energibehov, vil de holde vægten og altså hverken tabe sig eller tage på.
Hvor skal energien komme fra?
I normalkosten fordeler energien sig således fra de tre makronæringsstoffer:
- 10-20 E% fra protein
- 25 – 40 E% fra fedt
- 45 – 60 E% fra kulhydrat
Ekstra behov for protein
Raske og aktive ældre, der ikke er i ernæringsmæssig risiko, skal som udgangspunkt følge normalkosten.
Med alderen følger der dog visse aldersbetingede kropslige forandringer, som betyder, at ældre generelt er mindre fysisk aktive end tidligere i deres liv. Derudover er det lettere for ældre at blive syge og dermed komme i ernæringsmæssig risiko.
Derfor anbefales det, at ældre raske personers indtag af protein er højere end i normalkosten. Protein er nemlig vigtigt i forhold til at bevare og genopbygge muskler og væv efter sygdom.
Ældre skal gerne have 15-20 % af deres energi fra protein, hvilket svarer til et dagligt indtag på 1,1-1,3 g protein pr. kg kropsvægt.
Følger raske, voksne mennesker kostrådene og spiser efter Y tallerkenmodellen, er de godt på vej til at opfylde energiprocentfordelingen.
Y-tallerkenmodellen er således:
- 2/5 af tallerkenen er fyldt med tilbehør som kartofler, fuldkornspasta, ris og/eller groft brød
- 2/5 af tallerkenen er fyldt med grøntsager, gerne grove
- 1/5 af tallerkenen er fyldt med kød, fisk, fjerkræ, pålæg og/eller æg
Størrelsen på tallerken
Er en ung handicappet beboer overvægtig kan det være en idé at skifte en stor tallerken ud med en lille. Samme størrelse portion ser større ud og tilfredsstiller den, der spiser mere, når den ligger på en mindre tallerken. Se foto.

Skal en beboer tabe sig?
Hvis en beboer skal slanke sig, kan du fx udskifte brød, kartofler, ris eller pasta med flere grønsager.
For at få flere grøntsager i maden kan du også blande revne rodfrugter eller kogte hakkede bælgfrugter i frikadellefarsen eller blande grønsager i ris og pasta. Eller hvad med at koge rodfrugter med i kartoffelmosen?
Vælg kød, der indeholder maks. 10 gram fedt pr. 100 gram eller mindre og spar på fedtstoffet i sovsen og i dressingen.
Er beboeren over 70 år?
Ældre over 70 år har brug for mere protein, end raske voksne under 70 år. Er beboeren over 70 år, skal Y-tallerkenmodellen derfor udskiftes med Ældre-tallerkenmodellen. Forskellen mellem de to modeller består i, at rummet mellem Y’ets arme (hvor kød, fisk, fjerkræ, pålæg æg og ost er) er større i ældre-tallerkenmodellen, og rummet til tilbehør som fx brød, pasta og kartofler er mindre.
I normalkosten skal dagens måltider gerne fordeles på 3 store hovedmåltider og 3 mindre mellemmåltider.
Det er dog ikke alle, der spiser mellemmåltider. Som normaltspisende er det også mindre vigtigt, om du spiser 3 eller 6 gange om dagen – så længe du får den energi og de næringsstoffer, som du skal have.
Fordelingen af dagens energiindtag kan som rettesnor se sådan her ud for normalkosten:
- Morgen: 20-25 %
- Formiddag: 5-10 %
- Frokost: 25-35 %
- Eftermiddag: 5-10 %
- Aften: 25- 35%
- Sen aften: 5-10%
Dagsmenuforslag
Ved hvert måltid er nævnt en række forslag. Du skal typisk vælge 1 af forslagene, for at få dækket måltidets energiprocent.
Morgenmad
(20-25 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
- Havregrød med frugt eller bær
- Øllebrød med skummet- eller minimælk
- Brød med 30+ ost eller magert kødpålæg som hamburgerryg, skinke eller lignende
- Mager yoghurt med müesli eller frugt
Drikkevarer: Skummet-, mini- eller kærnemælk, vand, kaffe og the.
Formiddags mellemmåltid
(5-10 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
- Brød/ knækbrød med kødpålæg eller ost
- Minimælk eller kærnemælk
- Frugtgrød med mælk
- Frugt og bær
- Æggemuffin med rester af grønt og kød
- Grøntsager
Frokost
(20-25 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
- Æggeret med tilbehør af grøntsager
- Lun leverpostej med rødbeder
- Fiskefilet med citron og remoulade
- Gratin eller tærte med rester fx kød og grøntsager
- Rugbrød med pålæg som for eksempel: Hamburgerryg, kartoffel, leverpostej med rødbede, æg, rejer, sild, makrel i tomat
Supplér gerne med grøntsager.
Eftermiddags mellemmåltid
(5-10 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
- Samme forslag som til formiddags mellemmåltidet.
- Evt. kage
Aftensmad
(25-30 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
- Hovedret (og eventuelt biret)
Lav dit eget dagsmenuforslag
Print skabelon til dagsmenu, så du selv kan udfylde den for din beboer med normal appetit
Har du brug for idéer til dagskostforlag til beboere med anden etnisk herkomst eller forskellige typer konsistenser, så findes de i den nationale kosthåndbog.
I kosthåndbogen kan du også læse retningslinjerne for de forskellige kostformer med de korrekte anbefalinger.

Energi- og proteinrig kost - mad til småtspisende
Ældre er småtspisende, når de i perioder af mere end få dages varighed pga. kvalme, fysiske eller psykiske lidelser ikke kan indtage mad i den mængde, der er nødvendig for at dække deres behov for energi og næringsstoffer.
Varer denne tilstand længe, kan de ende med at blive underernærede.
Småtspisende lider ofte af:
- Træthed
- Appetitløshed
- Mundproblemer
- Ændringer i smagsopfattelsen
- Kvalme/opkastninger
- Diarré
- Smerter
Det er vigtigt at være opmærksom, hvis den ældre har ændringer i appetit eller måltidsmønstre. Det kan nemlig resultere i et utilstrækkeligt kostindtag og dermed et utilsigtet vægttab.
Kost til småtspisende er på en måde normalkost vendt på hovedet. Hvor normaltspisende skal spise magert og groft for ikke at få for meget energi, skal småtspisende spise en energi- og proteinrig kost for at få nok energi.
Småtspisende ældre har brug for:
- Stor energitæthed i maden med højt indhold af fedt og protein og lavt indhold af kulhydrat og fibre
- Små portioner mad
- Hyppige måltider fordelt over døgnets vågne timer
Læs mere i den nationale kosthåndbog.
Energifordelingen i energi- og proteinrig kost ser sådan her ud:
- 18 E% fra protein
- 40 E% fra fedt
- 42 E% fra kulhydrat
- Server kun lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Grøden må gerne koges på sødmælk med en smørklat oveni.
- Server kun lidt frugt og grøntsager hver dag; det kan være stuvede grøntsager eller grøntsagsmos, gerne af enten friske eller frosne grøntsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med fløde.
- Server kun få kartofler, lidt ris eller pasta hver dag. Server gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller æg.
- Server ofte fisk og fiskepålæg; gerne i form af fiskesalater, tun i olie og lignende. Pynt med mayonnaise eller remoulade.
- Tilbyd mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. Ost 45+ i tykke skiver i stedet for ost 30+. Piskefløde og fed cremefraiche i sovse og desserter. Tilbyd gerne flødeis, koldskål, drikkeyoghurt og kakaomælk med højt fedtindhold.
- Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Tilbyd gerne retter med fars eller æg. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsrest til de kolde måltider.
- Tilbyd gerne smør, margarine og olie, for eksempel i sovs, supper, mos og på brød. Tilbyd rigeligt med dressinger af olie og eddike, fed cremefraiche, piskefløde eller mayonnaise og brug gerne sukker i mad og drikke. Tilbyd kiks, chokolade, kager, fromage, is, koldskål og kakao.
Fordi de småtspisende har så lille appetit, bliver de hurtigt mætte. Derfor anbefales det, at du serverer mange mindre måltider fordelt over døgnet. Det kan se sådan her ud (% er af dagens samlede energiindtag):
- Morgenmad: 20-25 %
- Formiddag: 5-10 %
- Frokost: 20 – 25 %
- Eftermiddag: 5-10 %
- Aftensmad: 25-30 %
- Sen aften: 5-10 %
Bemærk, at mellemmåltiderne er yderst vigtige, da de bidrager med 15-30 % af dagens energi.
Det kan også blive nødvendigt at berige maden, for at gøre den mere energitæt.
Dagskostforslag
Ved hvert måltid er nævnt en række forslag. Du skal typisk vælge 1 af forslagene, for at få dækket måltidets energiprocent.
Morgenmad
(20-25 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
- Grød kogt på sødmælk med smør/piskefløde og evt. sukker/kanel
- Øllebrød med piskefløde
- Brød med smør og 45+ ost eller kødpålæg
- Ymer, sødmælksyoghurt, flødeyoghurt
Drikkevarer: Sødmælk, letmælk, kærnemælk, juice, kaffe, the.
Formiddagsmellemmåltid
(5-10 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
- Brød med smør og kødpålæg eller 45+ ost
- Kiks med smør og 45+ ost
- Ernæringsdrik/proteinrigdrik
- Sødmælk
- Kakaomælk evt. varm med flødeskum
- Koldskål med piskefløde og æggeblommer
- Æggesnaps
- Æggemuffin med kød, fløde og ost
- Henkogt frugt med vaniljecreme eller flødeskum
- Kage, chokolade, flæskesvær, desserter, flødeis
- Chips, saltstænger
- Nødder og mandler
Frokost
(20-25 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
- Æggeret med fløde og ost
- Leverpostej med rødbeder og bacon
- Fiskefilet med citron og remoulade
- Gratin eller tærte med rester, samt fløde og ost
- Smørrebrød eller små snitter af rugbrød eller hvedebrød højtbelagt med smør og fede pålægstyper som for eksempel: spegepølse med remoulade, leverpostej med rødbede, æg med mayonnaise og rejer, sild med karrysalat, makrel i tomat med mayonnaise og diverse pålægssalater.
Drikkevarer: Sødmælk, letmælk, kærnemælk, juice, saft
Eftermiddagsmellemmåltid
(5-10 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
- Samme idéer som nævnt under formiddags mellemmåltid længere oppe på siden.
Aftensmad
(25-30 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
- Hovedret og dessert/forret (biret).
Sent aftensmellemmåltid
(5-10 % af dagens energiindtag skal dækkes ved dette måltid)
Samme idéer som nævnt under formiddags mellemmåltid længere oppe på siden.
Lav dit eget dagsmenuforslag
Print skabelon til dagsmenu, så du selv kan udfylde den for din småtspisende beboer.
Har du brug for idéer til dagskostforlag til beboere med anden etnisk herkomst eller forskellige typer konsistenser, så findes de i den nationale kosthåndbog.
I kosthåndbogen kan du også læse retningslinjerne for de forskellige kostformer med de korrekte anbefalinger.

Aldersmæssige forandringer
Kroppen forandrer sig, når vi mennesker bliver ældre. Kroppens muskelmasse, muskelstyrke, væskeindhold, tarmperistaltik samt knoglemasse bliver mindre, mens kroppens fedtmasse stiger.
Vi bevæger os anderledes rundt i verden, og sanser verden på en anden måde end tidligere, når synet, hørelsen, smags- og lugtesansen med tiden bliver svagere.
Fysisk aktivitet og opretholdelse af en god ernæringstilstand kan være med til at udskyde eller nedsætte hastigheden af de aldersrelaterede ændringer.
Måske bliver vi syge og er nødt til at tage medicin, som også påvirker vores kroppe med forskellige bivirkninger.
Alle disse forandringer har betydning for hvad og hvor meget, vi spiser.
Med alderen følger ofte mindre appetit. Det kan skyldes flere forhold som for eksempel:
- Nedsat aktivitetsniveau
- Social isolation
- Depression
- Dårlig tandstatus
- Dårlig mundhygiejne
- Nedsat smags- og lugtesans
Nedsat appetitregulering
Appetitreguleringen er den mekanisme som hos en ung rask voksen sikrer, at personen efter et stort tungt måltid i en periode ikke har lyst til yderligere indtag. På samme måde sikrer appetitreguleringen også, at personen efter en periode med manglende indtag, føler sig ekstra sulten.
Med alderen bliver denne følsomhed mindre. Det kan betyde, at den ældre efter sygdomsforløb med manglende indtag ikke efterfølgende føler øget appetit. Så er risikoen for vægttab og underernæring stor.
Det modsatte gør sig også gældende. Får den raske ældre i en periode energitætte måltider, vil der være stor sandsynlighed for, at de bliver ved med at indtage ekstra og dermed opnår vægtøgning.
Mange ældre får en del medicin. Meget medicin har desværre bivirkninger, som kan påvirke indtaget af mad.
Hyppigt oplevede bivirkninger er:
- Kvalme
- Forstoppelse
- Diarre
- Smagsforstyrrelser
- Manglende mæthedsfornemmelse/øget appetit
Hvad kan du gøre?
Når du opdager, at en beboer oplever bivirkninger af sin medicin, er det vigtigt, at du hjælper beboeren med at kontakte den læge, der har ordineret medicinen. I nogle tilfælde kan bivirkningerne fjernes med ændret dosering, skift af præparat eller ekstra medicinering.
Kvalme
Her er det yderst vigtigt, at du i samarbejde med beboeren prøver at finde ud af, om der er noget, I kan gøre for at mindske kvalmen. Skal enkelte madvarer fjernes fra den ældres kost – eller måske skal nye madvarer tilføjes?
Smagsforstyrrelser
Noget medicin har den bivirkning, at maden ikke længere smager og dufter, som den plejer. Syrlig og bitter smag opleves kraftigere end normalt, og sød og salt smag kan opleves svagere. Mange vil også opleve, at okse- og svinekød smager bittert. Gode råd ved smagsforstyrrelser:
- Server retter med fjerkræ, fisk eller æg i stedet for svin og okse.
- Tilbyd den ældre, hvis det er muligt, at smage maden til med krydderurter, salt eller sukker, så maden tilpasses den ændrede smag.
Forstoppelse
Det er altid væsentligt at forsøge at afhjælpe forstoppelse. Det kan nemlig være årsag til et begrænset indtag og dermed være risikofaktor for underernæring. Gode råd ved forstoppelse:
- Den ældre skal drikke rigeligt – mellem 1,5 – 2 liter væske om dagen.
- Fysisk aktivitet sætter gang i maven, så invitér til bevægelse.
- Regelmæssige toiletbesøg, hvor den ældre kan sidde i ro og fred.
- Hyppige, mindre måltider som holder maven og tarmene i gang.
Er det rigtig, at jeg har brug for mindre mad, når jeg bliver ældre, fordi jeg sidder så meget stille?
SVAR: Nej, når du runder de 70 år, stiger dit energi- og proteinbehov meget, fordi du skal forebygge muskeltab. Ved sygdom stiger det yderligere.
Er bananer ikke et af de bedste typer mellemmåltider, hvis min appetit er lille?
SVAR: Er din appetit lille, har du behov for protein. Derfor er det godt at drikke ernæringsdrik, og spise mælk eller ost.
Man kan da kun være underernæret, hvis man er tynd, ikk?
SVAR: Nej, underernæring relaterer sig nemlig til muskeltab. Selvom du er ældre og overvægtig, kan du godt have muskeltab og derfor være underernæret.
Jeg må ikke spise sukker, hvis jeg har diabetes vel?
SVAR: Ældre med diabetes må gerne spise sukker, men sukkeret må kun indtages i små mængder fordelt over en hel dag.

Underernæring
Underernæring defineres på følgende måder:
- At den ældre har et BMI under 18,5 og er påvirket af det helbredsmæssigt
- At den ældre over 3-6 måneder taber 5-10 % af sin sædvanlige vægt
- At den ældre over længere tid har et dagligt energiunderskud på 30 %.
I videoen her kan I høre og se om 9 tegn på underernæring:
Underernæring kan også forekomme hos den overvægtige ældre. Det er blot langt svære at opspore/identificere, da det ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje.
Overvægtige ældre kan være underernærede, hvis de taber sig under fx et sygdomsforløb eller indlæggelse og dermed falder ind under én af definitionerne på underernæring.
Uhensigtsmæssigt tab af muskelmasse
Umiddelbart vil den ældre stadigvæk veje for meget, men fordi vægttabet oftest primært skyldes tab af muskelmasse, er et vægttab under sygdom ikke hensigtsmæssigt.
Tab af muskelmasse vil påvirke den ældres funktionsevne og livskvalitet i en negativ retning. Det er derfor også vigtigt, at holde øje med:
- Den overvægtige ældres vægt 1 gang om måneden
- Ændringer i appetit
- Ændringer i måltidsmønstre
På den måde kan det tidligt opspores, hvis den overvægtige ældre har et utilsigtet vægttab.
Utilsigtet vægttab og underernæring har en række alvorlige konsekvenser såsom:
- Tab af fysisk, mental og social funktion
- Svækket immunforsvar
- Hyppigere infektioner
- Flere genindlæggelser
- Dyrere behandlinger
- Længere genoptræning
- Dårligere livskvalitet
- Øget dødelighed
Undervægtige/underernærede ældre skal følge Energi- og proteinrig kost.
Opsporing handler om at holde øje med og opdage, når en beboer har brug for en ernæringsindsats. Fx hvis en beboer har været syg og har tabt sig, eller måske er begyndt at tage en ny type medicin, som påvirker appetitten.
Det er vigtigt, at der sættes tidligt ind ved underernæring. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre der har et utilsigtet vægttab på min. 1 kg udredes nærmere.
Det kan være svært i en travl hverdag at opdage, om en beboer taber sig. Derfor er det vigtigt med systematisk vejning – fx en gang om ugen og udfyldning af EVS, som er et ernæringsvurderingsskema. Så kan du nemlig opdage vægttab i tide, så der hurtigt kan lægges en plan, inden den ældre bliver for underernæret.
Vejning
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre på plejehjem bliver vejet minimum 1 gang i måneden. Efter sygdom, ved utilsigtet vægttab og indlæggelse, anbefaler de oftere vejning . gerne 1 gang om ugen.
Ved at veje beboerne 1 gang om måneden, kan du tidligt opspore og sætte ind overfor et utilsigtet vægttab. Utilsigtet vægttab kan nemlig have store negative konsekvenser for den ældres livskvalitet og funktionsevne samt evne til at holde sygdom væk.
Efter udskrivelse fra sygehus, utilsigtet vægttab og efter sygdom skal beboeren vejes én gang pr. uge. Dette fortsættes, indtil at borgeren er vægtstabil (plus/minus 1 kg) to uger i træk. Derefter skal beboeren kun vejes én gang månedligt.
Sådan vejer du en beboer:
For at give det mest præcise resultat af vejningen fra gang til gang skal beboeren:
- Vejes på samme tidspunkt på dagen hver gang
- Vælge om vedkommende vil vejes med eller uden tøj på – og så gælder det valg for alle vejninger
- Vejes på samme vægt fra gang til gang
EVS
Ernæringsvurderingsskema (EVS) er et screeningsskema udviklet til ældre beboere i plejebolig og i hjemmeplejen. Screeningsskemaet kan hjælpe dig som personale til at opspore, om beboeren har gavn af en ernæringsindsats.
Skemaet består af spørgsmål omkring:
- Spisevaner
- Vægtudvikling
- Appetit
- Risikofaktorer
Sådan bruger du EVS
Skemaet kan udfyldes med og uden hjælp fra beboeren. Skemaet er dog en god mulighed for rehabilitering, så forsøg gerne at inddrage beboeren, hvis det er muligt.
Det er en fordel at have beboerens vægt eller vægthistorik klar, inden skemaet udfyldes. Under punktet om spisevaner er det en fordel at kende til indtag af mad og væske både dag og aften. Hvis du kun er dag- eller aftenvagt, er det derfor en fordel af snakke sammen med dine kolleger om dette.
Når screeningsskemaet er udfyldt kan du finde ud af, hvilken af nedenstående kategorier beboeren befinder sig i ved hjælp af et enkelt pointsystem:
- Uden for risiko (0 point)
- I risiko for dårlig ernæringstilstand (1 point)
- Har gavn af ernæringsindsats (2 points)
Ved en score på 1 eller 2 points er der beskrevet forskellige handlemuligheder, som du kan overveje i ernæringsindsatsen for beboeren.
Når EVS er udfyldt, kan der tages stilling til, om der skal iværksættes yderligere ernæringsmæssige tiltag, og om der skal udarbejdes en ernæringsplan.
Denne film beskriver, hvad du kan gøre ved underernærede beboere.
Du kan se Sundhedsstyrelsens materiale om underernæring her.
I maj 2022 kom den nyeste vejledning fra Sundhedsstyrelsen om underernæring – opsporing , behandling og opfølgning.
Samtidig med vejledningen blev der også udgivet forskelligt materiale, som kan bruges i samtalen med borgeren eller beboeren ifht underernæring.

Drikkevarer
Ofte har ældre sværere ved at føle tørst end andre. De er i større risiko for dehydrering.
Det er derfor vigtigt, at de drikker væske, også selvom de ikke føler tørst.
Prøv vores 1,5 minutter lange e-læring om drikkevarer til +70 her.
Væskebehovet kan for ældre under normale omstændigheder dækkes ved at drikke 1,6 liter for kvinders vedkommende, og 2 liter for mænds vedkommende om dagen.
Ældre har behov for mere væske end normalt, hvis de sveder, har diarré eller kaster op.
Alle drikkevarer tæller med i dagens væskeregnskab. Fx mælk, kakaomælk, te, kaffe, juice, saft og vand.
Det er vigtigt at spørge, hvad den enkelte ældre ønsker at drikke. Herudover er det også individuelt, hvilke drikkevarer, der er bedst for den ældre, da alle har forskellige ernæringsmæssige behov.
Mælkeprodukter
Mælkeprodukter indeholder proteiner, vitaminer og mineraler, som alle ældre kan have gavn af. Ældre bør indtage 350-500 mL mælkeprodukt dagligt.
Småtspisende ældre kan have gavn af at drikke især sødmælk, som er rig på energi. Ældre med god appetit kan have gavn af at drikke mælkeprodukter med lavere fedtprocent fx minimælk eller kærnemælk.
Vand, te og kaffe
Vand, te og kaffe uden mælk og sukker indeholder ingen energi: derfor skal det ikke være de eneste drikkevarer, som småtspisende ældre får.
Derimod kan disse drikkevarer være gode til beboere, der ikke har brug for den ekstra energi i væsken.
Saft og juice
Saft og juice indeholder energi, men ingen proteiner. Derfor bør mælk vælges frem for saft og juice til småtspisende ældre. Hvis den ældre ikke kan eller vil drikke mælk, kan saft og juice bidrage med energi frem for vand, te og kaffe, som ikke indeholder energi.
Vær dog opmærksom på, at sukkerindholdet i saft og juice kan påvirke den ældres tænder negativt.
Juice og saft har et højt sukkerindhold og påvirker blodsukkeret. Borgere med diabetes bør derfor undgå at drikke juice, saft og andre drikke med sukker.
Borgere med diabetes bør fordele indtaget af mælk jævnt over dagen, da mælk også giver blodsukkerstigning.
Tag altid den enkelte beboers generelle ernæringstilstand med i din vurdering. Er beboeren med diabetes småtspisende, kan det være nødvendigt med ekstra energi og proteiner i drikkevarerne. Så her er det en god idé at drikke mælk med en høj fedtprocent.
Beboere med synkebesvær, også kaldet dysfagi, kan have behov for, at væsken fortykkes, så de ikke fejlsynker.
Læs mere om fortykning af drikkevarer i Den Nationale Kosthåndbog
